Nysted Bio – kommende film

20.-22. oktober

Saltstien

– Raynor og Moth har mistet alt og begiver sig ud på en 1000 km lang vandretur for at finde nyt håb

Filmen er baseret på virkelige hændelser. Ægteparret Raynor og Moth deres hjem, deres levebrød og deres umiddelbart sikre fremtid. Uden et fast sted at bo og uden penge, begiver det midaldrende par sig impulsivt ud på en 630 kilometer lang vandretur langs den sydvestlige engelske kyst. En vandretur, der i høj grad kompliceres af Moths nylige diagnose af en terminal neurodegenerativ sygdom.

Med få ejendele i rygsækkene bliver rejsen gennem barske landskaber en fysisk og følelsesmæssig prøve, hvor naturen åbner nye perspektiver på hjem, håb og deres fælles fremtid.

27.-29. oktober

Dobbeltfejl

Et sted i en anonym "forstad" rystes samfundet efter et påstået seksuelt overgreb på en teenagedreng, begået af to andre drenge. Da den succesfulde ejendomsmægler Anne Sofie opdager, at hendes søn er dybere involveret, end hun først troede, må hun beskytte ham og familiens renommé – koste hvad det vil. Det bringer hende på direkte kollisionskurs med hendes mangeårige veninde Sara og en tredje mor, Ulrikke, i en kamp hvor alle tre kvinder kæmper for at redde sig selv og deres sønner.

Medvirkende er bl.a. Sidse Babett Knudsen, Sofie Gråbøl og Asta Kamma August.

3.-5. november

Digger

Tom Cruise i en usædvanlig rolle som magtfuld oliebaron i den sorte komedie. Han er verdens mest magtfulde forretningsmand hele klodens skæbne i sin hule hånd.

Da Diggers olieimperium er med til at udløse en omfattende klimakatastrofe, kaster han sig ud på en desperat mission for at bevise, at han stadig er menneskehedens frelser... alt imens konsekvenserne af hans egne handlinger truer med at ødelægge alt.

+ Ekstraforestilling 4/11 kl. 14:00

10.-12. november

Naza

Dokumentarfilm om krigen i Gaza baseret på interviews med anonyme israelske militærfolk. Om natten på Tel Avivs hustage interviewer Rachel Szor og Yuval Abraham  israelske efterretningsofficerer og militærfolk, som afslører det israelske militærs systematiske drab på palæstinensiske civile i Gaza. "Naza" er en betegnelse anvendt af det israelske militær til at beregne estimatet for, hvor mange civile, der bliver tilfældige ofre i et planlagt militærangreb.

“Vi lavede filmen ud fra en pligtfølelse som israelere til at udforske systemet bag det massedrab på palæstinensiske civile, som vores land er ansvarlig for. “

17.-19. november

Primavera

Primavera betyder forår på italiensk og er også en del af et større værk af komponisten Antonio Vivaldi, der også var katolsk præst og violinlærer på et hjem for unge piger. En af dem er Cecilia, og hun er så dygtig, at hun inspirerer ham til at skrive "De fire årstider", hvori Primavera indgår.

Cecilias liv vendes med ét på hovedet. De to længselsfulde sjæle danner hurtigt et komplekst og unikt kunstnerisk forhold, og gennem musikken finder Cecilia styrken til at udfordre sin skæbne og tage fremtiden i egne hænder.

24.-26. november

Offroad

Dansk slapstick-komedie om tre veninders hæsblæsende roadtrip på Tenerife i en stjålen autocamper.

Maggies liv ser perfekt ud på overfladen, men under presset fra ambitioner og forventninger er hun tæt på at eksplodere. På en venindetur til Tenerife sender en impulsiv beslutning hende og veninderne Eva og Stine ud på et hæsblæsende og kaotisk roadtrip tværs over øen i en stjålen autocamper. Det, der begynder som en spontan flugt fra hverdagen, udvikler sig hurtigt til et vildt opgør mod hamsterhjulet og voksenlivet.

1.-3. december

Fornuft og følelse

En ny romantisk genfortælling af Jane Austens elskede klassiker.
Søstrene Elinor og Marianne Dashwood er uadskillelige, men vidt forskellige. Storesøster Elinor er fornuftig, pragmatisk og velovervejet, mens Marianne er romantisk, impulsiv og har følelserne uden på tøjet. Da familien pludselig mister sin økonomiske sikkerhed, bliver de tvunget til at navigere i et komplekst 1800-tals England. Sammen må de finde balancen mellem fornuft og følelse i en verden styret af rigdom og sociale regler. Men i et samfund, hvor kærlighed sjældent står alene, og hvor rygter kan være lige så ødelæggende som afslag, må begge søstre lære, hvad det koster at følge sit hjerte.

+ Ekstraforestilling 2/12 kl. 14:00

5.-7. januar

Faderhuset

Dokudrama om den kontroversielle kristne frikirke, der bl.a. fungerede i Bandholm.

Filmen afdækker de indre mekanismer i den karismatiske kristne sekt – en verden af eksorcisme, tungetale og militant kristendom. Den udforsker sektens teknikker til at rekruttere og fastholde medlemmer og undersøger det fysiologiske og psykologiske landskab, der giver en guru magt over sine tilhængeres sind og liv. I et hybridformat forenes dokumentar og fiktion for at genskabe tidligere medlemmers oplevelser og analysere den manipulation, der får mennesker til at overgive kontrollen over deres tanker, økonomi og handlinger.

+ Ekstraforestilling 6/1 kl. 14:00

12.-14. januar

Pressure

Dramatisering af forberedelserne til De allierede Styrkers landgang i
Normandiet i juni 1944 og uenighederne, der gik forud for den. Filmen fortæller om usikkerheder og tvivl blandet beslutningstagerne og rågivere, som f.eks. meteorologer.

Oprindeligt var Operation Overlord fastsat til d. 5. juni, men blev udsat til d. 6. fordi vejrudsigten lovede bedre vejr den dag.

Kommende film 2027

”Kvinde ukendt” - Vinder af Guldløven ved Venedig Filmfestival
”Svindler” - Raffineret og tempofyldt dansk svindler-komedie